Opslag

2 sabbatår - hvad nu?

Jeg sidder nu her igen foran tastaturet og tænker over hvorfor jeg er tilbage med et opslag, når nu ingen efterspørger det og jeg selv ikke har skrevet noget siden sidste post... for halvandet år siden.. Tror simpelthen at det er tanken om, at der en søgende sjæl som måske falder over denne blogside og  af en eller anden grund finder de ord jeg kommer ud med spændende, sjove, undeholdende eller brugbare. Ved godt jeg muligvis ikke får feedback, men tanken om at der måske på et tilfældigt tidspunkt, kommer en tilfælde person forbi og fanger hvad jeg sender ud, er nu meget interessant. Min plan var, efter sidste gennemgang af hvad jeg skulle i livet angående karriere, at kunne komme lidt nærmere det nu her. Det er jo trods alt længe siden og sabbatårene er fløjet afsted. Føler knap nok at det nåede at være 2019.. og nu er vi godt i gang med 2020 - hvilket ikke går super godt lige pt ;) Men hey, vi forholder os positive og på afstand af folk, så vi forhåbentlig ikke skal bruge hele de

Karrieredrømme og samfundets forventninger

Efter en snak med min farmor i start oktober, hvor hun spurgte hvad jeg ville med min fremtid, sad jeg bagefter for mig selv og gennemgik alle ideerne igennem årene. Tror ikke jeg kender en person, som altid har været sikker, på hvad deres drøm var. Som regel har man en sjov idé som barn og så kan den varierer imens man vokser op, indtil man pludselig en dag står med det færdige resultat af alle de muligheder, man har for sine fødder. Jeg ved stadig ikke, hvad mit "kald" er og jeg kan med uret der tikker, siger at jeg føler mig en smule (hvis ikke meget) stresset. For burde man ikke allerede nu vide hvad man vil, eller er det bare noget som samfundet og vi mennesker har bestemt. Tilbage i tiden, var karriere ikke en ting. Man var primitiv og lærte at klare det nødvendige. Du skulle bare kunne beskytte dig selv og din familie mod fremmede, sult og tørst. Igennem generationer ændrede samfundet sig og vi gik fra at påtage os forældrenes karriere, til at finde vores egne intere

SIGNE's KØKKEN - APPLE SURPRISE

Billede
Weekenden er ovre og hverdagen er gået igang igen. Det kan ofte være stressende at komme igennem ugens første 5 dage og fredagen ender som regel med enten fejring (alkohol), søvn eller filmaften. Tilbage står vi nu med 2 dage. 2 dage til at gøre det, som man ikke har tid til normalt. Det udskudte havearbejde, den forsømte hobby, gensyn med dem man holder af eller en af de mange andre 1000 tænkelige aktiviteter. Personligt er jeg den største serieholiker man kan finde og er ikke så kræsen, når det kommer til at prøve noget nyt. Så selvfølgelig ser jeg også 'Den store Bagedyst' på DR1, som netop i lørdags, sendte første afsnit af sæson 2018. Søndag blev jeg så sendt i køkkenet af min mor, for at kreere noget sødt til hende og jeg. Inden røremaskinen og margretheskålene kom på bordet, satte jeg mig ned for at udtænke mig mulige ideer. Hvis der er noget man har lært, efter at have set flere sæsoner fyldt med perfekte og uperfekte kager, så er det at smagene skal passe sammen. De

Børn?!

Efter kæreste emnet i går, sidder du sikkert og tænker over hvor dette vil føre hen, når indlægget har denne rubrik. Men tanken om børn er foreløbig (i laaaang tid) kastet langt væk. Hvorfor? Nogle kan næsten ikke vente til den alder, hvor samfundet synes det er ok. Andre har sat karrieren og kærligheden til ens venner og allerede nuværende familie i første prioritet. Jeg fyldte i marts 20 år og med to ældre søskende (søster 28 år & bror 30 år), har der aldrig været tvivl om, at jeg ikke just var den første som fik børn ;) Min bror er, som den eneste af os tre, den som har børn - Saga på 4 og Ville på 6. Hvilket betyder (som den kloge læser vil vide) at jeg er det man kalder 'faster'. Jeg holder utrolig meget af de to energi bomber, men de sætter også tankerne i gang for mig, om hvorvidt børn er det vigtigste at opnå og om jeg ville blive lykkelig af, at have nogle omkring mig 24/7. I forevejen har jeg levet i et hjem, siden jeg blev født, hvor børnegråd, legetøjsfyldte

Kærlighed via Tinder

Billede
Med ingen umiddelbare planer om et "kæreste tag", vil jeg i dagens indlæg fortælle lidt om hvordan jeg fandt min skønne kæreste via dating appen Tinder, som ellers går under øgenavnet "knalde appen". Det hele skyldes min bedste veninde, som i første omgang havde anskaffet appen. (Det skal dog siges at jeg inden, havde haft og brugt den on-and-off siden omkring engang i 1g). Alt startede en torsdag aften (d. 29 marts), da min veninde og jeg swipede igennem udvalget af fyre på hendes tinderprofil. Jeg blev dermed også meget interesseret i hele den selvoptaget og snobbede tinderlivsstil. Efter kort tid sad vi begge med hver vores mobil og snakkede om pick-up-lines, billedevalg og hvem vi hver især havde matchede med tidligere. Midt i det hele dukkede en fyr op med kun modelbilleder, som skabte en diskusion om hvorvidt var et godt eller dårligt udgangspunkt. Fyren hed Niels og han fik en chance, velvidende at det kunne ende som med 70% af de andre - nemlig at der a

Min angst, del 1 - Nålefobi

Billede
Vi lever efterhånden i en verden hvor flere mentale problemer er blevet normalt og dermed at alle har eller kender en som har angst. Folk har det i forskellige grader. For nogle er det en stor byrde, som påvirker dem hæmmende hver dag og andre kan holde det nede via teknikker og krumspring. Angst kan komme alene, men det kan også være påhæng til et større psykisk problem. Selvom at jeg har tendenser til angst, vil jeg kalde mig selv heldig, da jeg høre til den del som ikke får det på regulært basis. Jeg undgår bare de ting som vidt muligt kan udløse den. Nogle vil kalde det smart, andre dumt, da det holde mig tilbage fra visse ting. I dagens indlæg vil jeg gennemgå første del af min historik med angst. Nemlig min nålefobi: Det hele begyndte da jeg var fyldt 6 år og snart skulle til at starte i 0 klasse. Jeg "faldt" og slog min hage så slemt at den skulle syes. Men efter flere forsøg med bedøvelsesmiddel gennem sprøjter, gav de op og syede det sammen uden. Hele situra

Bucketlist for 2018

Dagens indlæg er på en måde en fortsættelse og i relation til emnet jeg tog op i går. I dag vil jeg nemlig gennemgå den liste jeg har lavet for 2018. Hvert år, når man er i tiden omkring nytårsskiftet - om det så er julefrokoster, selve nytårsaften eller i dagene efter, imens man måske plejer sine tømmermænd, laver en stor del denne liste. Listen er forskellige for hver især, men der er tit gennemgangere, som alle folk kan relatere til eller ønske for sig selv og sit liv. Som man siger "New Year, New Me". Men hvor tit forløber det sig på den måde, at man når året er omme, kan sige at man har opnået punkterne på listen. Jeg kan ærligt fortælle at det ALDRIG er sket for mig - uanset hvor får krav det var. Set tilbage, kan jeg ikke andet end grine over hvor hurtigt jeg gav op og fortsatte i den samme rutine, som året før.  Men da vi gik ind i 2018, prøvede jeg i selskab med nogle skønne piger, at kreere en liste som havde en blanding af nogenlunde lette og lidt mere udfordren