Karrieredrømme og samfundets forventninger
Efter en snak med min farmor i start oktober, hvor hun spurgte hvad jeg ville med min fremtid, sad jeg bagefter for mig selv og gennemgik alle ideerne igennem årene. Tror ikke jeg kender en person, som altid har været sikker, på hvad deres drøm var. Som regel har man en sjov idé som barn og så kan den varierer imens man vokser op, indtil man pludselig en dag står med det færdige resultat af alle de muligheder, man har for sine fødder. Jeg ved stadig ikke, hvad mit "kald" er og jeg kan med uret der tikker, siger at jeg føler mig en smule (hvis ikke meget) stresset. For burde man ikke allerede nu vide hvad man vil, eller er det bare noget som samfundet og vi mennesker har bestemt. Tilbage i tiden, var karriere ikke en ting. Man var primitiv og lærte at klare det nødvendige. Du skulle bare kunne beskytte dig selv og din familie mod fremmede, sult og tørst. Igennem generationer ændrede samfundet sig og vi gik fra at påtage os forældrenes karriere, til at finde vores egne intere