SIGNE's KØKKEN - APPLE SURPRISE


Weekenden er ovre og hverdagen er gået igang igen. Det kan ofte være stressende at komme igennem ugens første 5 dage og fredagen ender som regel med enten fejring (alkohol), søvn eller filmaften. Tilbage står vi nu med 2 dage. 2 dage til at gøre det, som man ikke har tid til normalt. Det udskudte havearbejde, den forsømte hobby, gensyn med dem man holder af eller en af de mange andre 1000 tænkelige aktiviteter. Personligt er jeg den største serieholiker man kan finde og er ikke så kræsen, når det kommer til at prøve noget nyt. Så selvfølgelig ser jeg også 'Den store Bagedyst' på DR1, som netop i lørdags, sendte første afsnit af sæson 2018. Søndag blev jeg så sendt i køkkenet af min mor, for at kreere noget sødt til hende og jeg.

Inden røremaskinen og margretheskålene kom på bordet, satte jeg mig ned for at udtænke mig mulige ideer. Hvis der er noget man har lært, efter at have set flere sæsoner fyldt med perfekte og uperfekte kager, så er det at smagene skal passe sammen. Det hele kan ikke kun være sødt, så jeg vidste, at jeg måtte indrage noget, som ville gøre en forskel - her fik jeg ideen med noget syrligt.
Vi har pga sommerens gode vejr oplevet, ligesom mange andre æbletræsejere, at have et propfyldt æbletræ - så mange at vi ikke kan nå at spise dem og størstedelen derfor ender på græsset nedenfor. Vores æblesort 'Discovery' er min favorit og selvfølgelig skulle de indgå - trods jeg normalt er lidt bange for indragelse af frugter i kage (især hvis de er varme), tror jeg at det program gør mig gradvist mere og mere modig.

Jeg fik efter inspirationssøgning på google og instagram, tegnet en "plantegning" over min ønskede kage:
Muffins 3 bestanddele, skulle jeg hver især komme frem til. Da jeg ikke gad alt for meget opvask (trust me, der var rigeligt bagefter alligevel) og bruge alt for lang tid på en simpel bund, brugte jeg en færdigblandet chokoladekage fra BUDGET. Blandingen krævede kun 400ml vand, 400g olie og et par minutter i røremaskinen. Jeg viste, at det ville resultere i alt for meget dej i forhold til mængden af de ønskede 12 cupcakes. Så resten fyldte jeg i to flade forme, som jeg kan gøre brug af, når jeg mangler chokolade bunde til en lagkage. De 12 cupcakes fik cirka 20 min i en 175° varmluftsovn, da de ikke skulle være gennembagt, men faste nok til at jeg kunne udhule dem. 

Næste punkt var æblekompotten, som jeg fandt en simple opskrift på. Her er et link til den: https://www.valdemarsro.dk/risengrod-med-aeblekompot/. Men som ekstra tilførte jeg også 1 spsk kanel, fordi den skulle have et hint af efterår. Fordi mine æbletern var skåret for store, valgte jeg at stavblende blanding lidt. 

Sidste punkt var marengstoppingen, som jeg lavede ligesom, hvis det skulle blive til kyskager. Jeg piskede 2,5 æggehvider sammen med 1,5 dl sukker og 2 tsk eddike, indtil den nåede en konsistens, som ville forblive fast i en skål vendt 180°.

De afkølet muffins blev udhulet, æblekompotten blev fyldt i og ovenpå kom marengsen via en sprøjtepose. De sammensatte 12 kager blev sat ind i en ovn ved høj varme og skulle være der indtil marengsen havde fået en hård skal. 

Og VOILA.. så havde vi 12 velsmagende muffins, som 2 personer umuligt kan spise uden at få sukkersyge ;)


Mængden af marengs ovenpå, variere afhængende af hvem som laver kagerne og hvor glad de er for det. Fordi jeg ikke brugte alt på de 12 muffins, lavede jeg bagefter kyskager af det overskydene. 


Håber at i finder denne idé interesant og opskriften nogenlunde let at gå til. Dette var mit først bud på et indlæg indenunder mit tema 'Signe's køkken' og hvis det er noget man er vild med og derfor gerne vil følge med i LIVE via snap, kan i kontakte mig fx via kommentarfeltet. 


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Karrieredrømme og samfundets forventninger

Konfekt🍫