2 sabbatår - hvad nu?
Jeg sidder nu her igen foran tastaturet og tænker over hvorfor jeg er tilbage med et opslag, når nu ingen efterspørger det og jeg selv ikke har skrevet noget siden sidste post... for halvandet år siden..
Tror simpelthen at det er tanken om, at der en søgende sjæl som måske falder over denne blogside og af en eller anden grund finder de ord jeg kommer ud med spændende, sjove, undeholdende eller brugbare. Ved godt jeg muligvis ikke får feedback, men tanken om at der måske på et tilfældigt tidspunkt, kommer en tilfælde person forbi og fanger hvad jeg sender ud, er nu meget interessant.
Min plan var, efter sidste gennemgang af hvad jeg skulle i livet angående karriere, at kunne komme lidt nærmere det nu her. Det er jo trods alt længe siden og sabbatårene er fløjet afsted. Føler knap nok at det nåede at være 2019.. og nu er vi godt i gang med 2020 - hvilket ikke går super godt lige pt ;) Men hey, vi forholder os positive og på afstand af folk, så vi forhåbentlig ikke skal bruge hele dette år på kun arbejde og skole (hvis jeg kommer ind).
For ja, jeg har søgt ind på en uddannelse. Big news. Den kommer til at fylde tre og et halvt år af mit liv og jeg er i forhåbninger om at det ikke er spildt. Det er bioanalytiker uddannelsen på VIA og jeg er faktisk lidt spændt. Eftersom jeg jo klarede mig til ug på gymnasiet, eller nærmere omvendt, så er jeg ikke fuldstændig sikker på at komme ind. Men jeg prøver og hvis alt går som det skal, starter jeg efter sommerferien med et studie som både er vildt spændende og virkelige sætter mig på prøvelser angående min angst. Kald det dumhed eller smart terapi - jeg er ligeglad, for uanset hvad giver jeg det et forsøg.
Min mor sagde for en del år siden til mig, at man har tendens til at bliver opsøgende og tilstræbende efter det man netop ikke kan opnå. For mig, sætter nåleforbi'en jo en stopper for meget. Men hvis jeg formår at komme igennem blodprøver og lignende på uddannelsen, så kan intet stoppe mig. Måske er det netop det som har fremprovokeret en lille kærlighed for netop dette studie. For er frihed ikke det, vi alle søger? Uanset hvad man er fanget i, tilbageholdt fra, udsat for, osv, vil vi vel alle gerne kunne trække vejret lidt bedre og vide at vi selv kan gøre hvad vi vil. Jeg vil i hvertfald gerne kunne ser tilbage på mit liv, når jeg er pensioneret og vide at jeg ikke holdte mig tilbage. Og hvem ved, måske om et år når jeg har besvimet en del gange på skolen, kan det være jeg har samlet så meget power sammen, alt jeg endelig får den pokkers stivkrampevaccination. Den som jeg har neglectet i efterhånden 6 år... ups ;)
Tror simpelthen at det er tanken om, at der en søgende sjæl som måske falder over denne blogside og af en eller anden grund finder de ord jeg kommer ud med spændende, sjove, undeholdende eller brugbare. Ved godt jeg muligvis ikke får feedback, men tanken om at der måske på et tilfældigt tidspunkt, kommer en tilfælde person forbi og fanger hvad jeg sender ud, er nu meget interessant.
Min plan var, efter sidste gennemgang af hvad jeg skulle i livet angående karriere, at kunne komme lidt nærmere det nu her. Det er jo trods alt længe siden og sabbatårene er fløjet afsted. Føler knap nok at det nåede at være 2019.. og nu er vi godt i gang med 2020 - hvilket ikke går super godt lige pt ;) Men hey, vi forholder os positive og på afstand af folk, så vi forhåbentlig ikke skal bruge hele dette år på kun arbejde og skole (hvis jeg kommer ind).
For ja, jeg har søgt ind på en uddannelse. Big news. Den kommer til at fylde tre og et halvt år af mit liv og jeg er i forhåbninger om at det ikke er spildt. Det er bioanalytiker uddannelsen på VIA og jeg er faktisk lidt spændt. Eftersom jeg jo klarede mig til ug på gymnasiet, eller nærmere omvendt, så er jeg ikke fuldstændig sikker på at komme ind. Men jeg prøver og hvis alt går som det skal, starter jeg efter sommerferien med et studie som både er vildt spændende og virkelige sætter mig på prøvelser angående min angst. Kald det dumhed eller smart terapi - jeg er ligeglad, for uanset hvad giver jeg det et forsøg.
Min mor sagde for en del år siden til mig, at man har tendens til at bliver opsøgende og tilstræbende efter det man netop ikke kan opnå. For mig, sætter nåleforbi'en jo en stopper for meget. Men hvis jeg formår at komme igennem blodprøver og lignende på uddannelsen, så kan intet stoppe mig. Måske er det netop det som har fremprovokeret en lille kærlighed for netop dette studie. For er frihed ikke det, vi alle søger? Uanset hvad man er fanget i, tilbageholdt fra, udsat for, osv, vil vi vel alle gerne kunne trække vejret lidt bedre og vide at vi selv kan gøre hvad vi vil. Jeg vil i hvertfald gerne kunne ser tilbage på mit liv, når jeg er pensioneret og vide at jeg ikke holdte mig tilbage. Og hvem ved, måske om et år når jeg har besvimet en del gange på skolen, kan det være jeg har samlet så meget power sammen, alt jeg endelig får den pokkers stivkrampevaccination. Den som jeg har neglectet i efterhånden 6 år... ups ;)
Kommentarer
Send en kommentar